Atmosfærisk luft består af flere bestanddele, bl.a. kvælstof, ilt, kuldioxid og vanddamp. For en sådan blanding af forskellige gasser gælder den simple relation, at det totale tryk der udøves (normalt barometerstanden) er summen af de tryk, de enkelte gasarter udøver. Et grundlæggende mål for fugtighed er derfor det tryk, som vanddampen udøver (vanddampens partialtryk). Vanddamp følger som de fleste andre gasser nogle grundlæggende fysiske love. F.eks. gælder det, at trykket vandampen udøver, hvis den er indespærret i et konstant volumen, er proportional med temperaturen. Luftfugtigheden er altså stærkt afhængig af temperaturen. Det maksimalt opnåelige vanddamptryk i en gas kaldes det mættede vanddamptryk. Ethvert medie (fx luft) har en given evne til at absorbere vand. Denne evne afhænger først og fremmest af temperaturen dvs. at jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan den indeholde. En tommelfingerregel siger, at omkring stuetemperatur fordobles luftens evne til at indeholde vand for hver 10 °C stigning i temperatur.