Ventilation i kontorer

 
23-11-2011
Kontorventilation

Ventilation bruges i kontorer til dels at tilføre frisk luft, og dels til at regulere temperaturen. Det nemmeste er at lave et kontant minimums luftskifte i rummet, men det gør det sværere at styre temperaturen. Jo flere krav der stilles til ventilationen, jo flere foranstaltninger skal der til, og jo dyrere er det i anlægsudgifter. Hvis der samtidig skal køling for luften, så vil der desuden være en betydelig merudgift til driften.

Ventilation skal give frisk luft uden generende træk i opholdzonen. Formålet med ventilationen er dels at fjerne luftforureninger, der kommer fra mennesker, overflader og processer på kontoret, dels at erstatte den forurenede luft med frisk luft. Det kan være nødvendigt at have udsugning direkte fra meget forurenende maskiner som f.eks. kopimaskiner og printere. Forurenende maskiner kan med fordel anbringes samlet i et rum, hvor man så ventilere rummet efter forureningsbelasningen.

Der kan også være behov for at ventilere, for at få den rette temperatur i rummet. Det kan enten være for at opvarme rummet eller hvad der oftere er formålet, at køle luften i rummet. Alt efter varmebelastningen i rummet fra sol, mennesker og apparater, så kan varme være et stort problem i rum uden tilstrækkelig ventilation. Det kan derfor gå meget ud over menneskers produktivitet, hvis ikke man sørger for den nødvendige ventilation.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at ventilere for enten at befugte eller affugte luften.

Generelt kan man sige at de er en fordel at begrænse de ting som ventilationen skal tage sig at, mest muligt. Styringsmæssigt bliver det nemlig vanskeligere, hvis ventilationen både at køle, varme og ventilere med det samme anlæg. F.eks. vil der kunne opstå problemer som støj og træk.





 
 
Find information om: guide guiden ventilation vvs
(Hovedkategori: Ventilation)